Fornuftsprægede. Intense og nysgerrige. Vagtsomme, indsigtsfulde. Søger teoretisk kundskab og overblik for at overvinde en følelse af tomhed.  Opretholder helst en følelsesmæssig distance til andre. Elsker viden. Kan lide intellektuelle udfordringer. Har forståelse for komplekse ideer og viden. Bliver nemt optaget af egne tanker. Kan derfor have problemer med isolation og særhed. Kan være visionære pionerer, forud for deres tid og i stand til at se verden på nye måder. Har behov for, at andre respekterer deres privatliv – og respekterer andres. Er derfor hverken receptionsløver eller festaber. Trives fint i eget selskab og kan nemt forfalde til at blive væk i egne tanker. Bryder sig ikke om, at man trænger sig på og snager i deres følelser eller tanker. Er i det hele taget helst fri for, at andre stiller krav til dem. Fungerer bedst, når tingene er planlagte. Foretrækker et enkelt og ukompliceret liv, hvor de er så uafhængige af andre, som muligt.

Instinkter:

En 5’er med et socialt instinkt vil være optaget af at imponere de rigtige med sin viden – eller af slet og ret af af omgås mennesker med særlige og specielle interesser.
En 5’er med et praktisk instinkt kan være optaget af at samle specialviden om eksempelvis økonomiske forhold. Eller være særligt optaget af sin bolig.
En 5’er med et intimt instinkt er måske optaget af dele sin specialviden med få ligesindede.

Kendte 5’ere

Albert Einstein, Stephen Hawking, Bill Gates, Georgia O’Keefe, Stanley Kubrick, John Lennon, Lily Tomlin, Gary Larson, Laurie Anderson, Meredith Monk, James Joyce, Bjšrk, Susan Sontag, Emily Dickenson, Agatha Christie, Jane Goodall, Glenn Gould, John Cage, Bobby Fischer, Tim Burton, David Lynch, Stephen King, Clive Barker, Friedrich Nietzsche, Vincent Van Gogh, Kurt Cobain, Jodie Foster, “Fox Mulder” (X Files).