Fire filtre
Tænk på et menneske, som i dine øjne har nogle markante og negative træk, at der påvirker dig meget.
Skemaet (som jeg vil anbefale at du printer ud) indeholder konstruerede og skarpskårne eksempler på enneagram-typers indbyrdes forskelle og viser, hvor forskelligt vi kan opleve den samme type.
Find en type, der går dig på
Skemaet skal læses fra venstre mod højre. Hvis du eksempelvis har svært ved at klare de egenskaber, der knyttes til enneagrammets type et, vil du måske opleve en irriterende pedant. Beder du etteren om at beskrive sig selv, vil vedkommende næppe omtale sig som pedantisk, men snarere som omhyggelig og nøjagtig.
Så tænk på et menneske, du har det særligt svært med – en irriterende type der måske gør dig vred, ked af det, frustreret, bange eller andet. Find vedkommendes negative sider i kolonne A og tjek de øvrige kolonner, der er et bud på fire forskellige måder at se den samme person.
- A | Hvad ser du af negative sider ved personen?
- B | Hvad får personen dig til at fokusere på i dig selv?
- C | Hvordan vil personen gerne opfattes?
- D | Hvordan vil vedkommende helst ikke fremtræde?
Træder du andre over tæerne?
Nu er det din egen tur. Find dig selv – som du foretrækker at se dig selv – i kolonne C.
Tag derpå et skridt til højre og vurder, hvor vigtigt det er for dig ikke at blive opfattet som beskrevet i kolonne D.
Tag så to skridt til venstre i skemaet for at studere kolonnerne A og B. Vurder, om nogen i din omgangskreds opfatter dig som beskrevet i kolonne A. Og vurder, hvornår der kan være tale om, at du agerer som beskrevet i kolonne B.
Det afgørende er ikke, om du virkelig ER som beskrevet i kolonne A og B.
At nogen måske til tider opfatter dig sådan og føler sig truet eller presset af dig, kan være slemt nok. For dem! Måske også for dig? Spørgsmålet er så, om det er nok til, at du føler trang til forandring?
Vær også opmærksom på de såkaldte stress- og tryghedspunkter.
- MINUS | En stresset ener overtager ofte en firers negative egenskaber – altså de egenskaber, der er beskrevet i kolonne B4.
- PLUS | En tryg ener med overskud overtager ofte syverens positive egenskaber – som beskrevet i kolonne C7.